Anarkist /
Tone of Voice
Verden er kompleks. Ikke sort, ikke hvid. Vi snor os alle i den på vores egen måde – ind og ud mellem politisk korrekthed og uskrevne regler.
Da Anarkist kom til Zupa og bad om hjælp til en ny brandplatform blev det udgangspunktet for en hyldest til individet. En platform til dem, der begår fejl og hykleri. Til dem, hvor regler er til for at blive brudt. Til anarkisten i os alle.
Som Creative Lead på opgaven var jeg ansvarlig for at vi ramte den rigtige tonalitet, og min egen indre anarkist havde det ret sjovt med bl.a. overskrifterne og de lyriske tekster.
Kan du huske den dag, da big data og forbruger-insights bryggede en god øl? Heller ikke os. Hos Anarkist gør vi det, der føles rigtigt.
Det synes, vi også, du skulle tage at gøre. Eller lade være med, hvis dét føles endnu bedre. Ja, well...just do it.........or don't.
Men lad for guds skyld ikke smarte marketingfolk, som dem, der har skrevet det her, overtale dig til noget. Lyt til dine smagsløg. De har svaret.
Hovedvejen leder dig ikke på eventyr. Vi drejer af til højre og tager grusvejen, stien og den ubetrådte natur.
Vi træder stille og voldsomt i humle til halsen og flyder ovenpå med skummet. Så hyler vi elektrisk mod himlen og vores flok hører klangen af nyt territorie - nyt land.
Sæt mennesker i bås og bur. Så bliver øllen sur. Vi slipper tørsten løs, individet frit og dømmer dig først når bunden er nået. Øl, drik dig. Bord, dæk dig.
Smag er for alle og retten er din. Muhammed kom til bjerget og verden fulgte trop.
Social Media posts
En ting er at skrive en ny tone of voice til et brand. En anden er om den rent faktisk virker ude i virkeligheden. Social Media er stedet, hvor man får svar på tiltale, når de kritiske øl-entusiaster sætter sig til tastaturet.
SoMe-sporet tappede ind i både øl, smag og aktuelle begivenheder, såsom afskaffelsen af Store Bededag. En god anledning til at servere iskolde hveder.